Byg et bo til de vilde bier

Byg et bo til de vilde bier på Skamlingsbanken ved Kolding
Bier i Danmark deltager i Bioblitz’en på Skamlingsbanken den 20. juni med værksted­aktiviteter for hele familien og en kort bi-blitz for børn, som du kan læse mere om her.

Kom og få en snak om Danmarks fantastisk spændende og mangfoldige bifauna. Hør hvordan vi kan hjælpe bierne ved at gøre vores haver mere bivenlige og blomsterrige. På vores stand ved tipien viser vi også eksempler på små bihuse, hvor de hulboende enlige bier vil yngle og trives.

Byg et bi-bo og tag det med hjem til haven

Måske har du allerede et insekthotel i haven. Men nu kan du bygge et bi-bo, der er specielt godt til de vilde bier. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan boet er udformet og hvilke materialer du bruger inden i. Vi demonstrerer også hvordan du, når du kommer hjem, kan indrette en redekasse til humlebierne, så de vælger at bosætte sig der.

Ansvarlig: Jørgen og Maria Gram, Bier i Danmark
Tid: lørdag den 20. juni kl. 10.30-14.30

Vi holder også en kort bi-blitz for børn i alle aldre i forbindelse med arrangementet på Skamlings­banken. Det kan du læse mere om her.

Kilde: Byg et bi-bo til de vilde bier – Oplev Kolding

Dette indlæg blev udgivet i Aktiviteter, Nyheder og mærket , , , , , . Sæt bomærke ved sidens permalink.
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev