Kategoriarkiv: Nyheder

Vilde Bier i Danmark bringer her nyt fra biernes verden. Det kan være nye, spændende forskningsresultater om bierne, det kan være rapporter om de vilde biers tilbagegang, eller det kan være gode historier om al den gavn, de vilde bier gør for mennesker. Med jævne mellemrum sker der også ting på den politiske scene, som får betydning for de vilde bier. Alt dette og mere til kan du holde dig opdateret på ved at følge med i nyhedsstrømmen her.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev til højre på siden her – så går du ikke glip af nyheder om vilde bier.

Bi-fest i Odsherred – Vilde Bier i Danmark er med

IMG_20180724_115832I Odsherred på Sjælland har de en lokal bi-gruppe, der holder en kæmpe fest for bierne på lørdag den 1. september. Såvel vilde bier som honningbier bliver fejret med en masse forskellige aktiviteter med foredrag, workshops, summemøder, debat og fri leg omkring bier og naturpleje.

Vilde Bier i Danmark deltager med en inspirerende workshop om bi-boliger og hvordan man bygger den slags. Du behøver ikke at være fiks på fingrene, vi hjælper dig, og så får du et hus for bier med hjem.

Bi-festen foregår i Fælleshuset, Under Himlen 15, Egebjerg, 4500 Nykøbing Sj. Festen starter kl. 11 og slutter kl. 16. Se progemmet for bi-festen i linket herunder.

Program for Bi-fest


 

 

Arrangementskalender


Vilde bier i Danmark deltager hen over efteråret i en række arrangementer rundt om i landet, hvor du kan møde os og få en snak om vilde bier. Listen her opdateres løbende – og følg også gerne med på facebook.

Følgende arrangementer er planlagt:

  1. Lørdag den 25. august: Fokus på vilde bier.
  2. Søndag den 26. august: Foredrag og stand ved Grøn Festival i Økologiens Have i Odder.
  3. Tirsdag den 28. august: Workshop om vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer.
  4. Lørdag den 1. september: Bi-fest i Odsherred. Workshop om boliger til vilde bier
  5. Søndag den 2. september og lørdag den 8. september. Århus Festuge.
  6. Søndag den 9. september: Fjordens Dag ved Klintebjerg ved Odense fjord. Bod og bi-safari
  7. Lørdag den 27. oktober: “Mere liv i haven”-festival i Kolding, arrangeres af Praktisk Økologi. Foredrag og stand.

f81283b2-0841-4c62-afb0-2da63526477f[1]

 

Blomster til bier


Foråret er tidspunktet, hvor folk for alvor går i haven – og i havecentret eller på planteskolen. Og selvom det kan virke lidt sært, er det også nu man skal tænke på efteråret, i hvert fald hvis man vil gøre noget for bierne og de andre bestøvende insekter.

Stolt kavaler.

Stolt kavaler

Fra maj og til godt ind i august er der i de fleste haver masser af blomster, men herefter går det hurtigt ned ad bakke. Men i sensommeren og det tidlige efterår er der stadig mange insekter, der har brug for føde. Blandt andet er det her, at de fleste humlebidronninger har parret sig, og derefter skal opbygge store fedtreserver før de skal overvintre. Så for deres skyld er det en god ide at tænke de sene blomster ind allerede nu – og så får man jo også selv stor glæde af blomsterne. (Og for øvrigt; hvis man har stauder i haven, så vent til foråret med at klippe de visne frøstande ned, da mange småfugle har stor gavn af frøene fra mange af dem).

Og faktisk er der flere sene blomster, end de fleste måske tænker over, så herunder er der en liste over nogle af de bedre. Listen er absolut ikke komplet, men omfatter mange af de mest almindelige og lettilgængelige blomster, hvoraf mange endda kan købes som frø, hvilket bringer udgifterne ned.

Bemærk, at man generelt altid bør anskaffe sig de mest enkle blomster, altså ikke forædlede, fyldte sorter, der ofte har så mange kronblade, at insekterne ikke kan nå ind til nektaren.

Sensommer- og efterårsblomster, udvalgte

Stolt Kavaler, Cosmos bipinnatus: gammeldags, smuk snitblomst, der blomstrer fra juli (eller tidligere, hvis man har drevet den frem inde), og indtil den første frost. Også fremragende i buketter. Køb et brev frø til en tyver, og så dem nu. Enårig herhjemme.

Tallerkensmækker, Tropaeolum majus, ofte kaldet Nasturtium. Måske især kendt for sine spiselige blomster, der har en lidt skarp karsesmag. Men også fin for mange bestøvere. Findes i et hav af sorter, men de mest almindelige er hurtigtklatrende, op til to-tre meter høje, og med blomster i prangende gule, orange og røde farver. Frø, så dem snarest. Enårig, men smider mange frø, der kan spire næste år.

Staudeverbena, Verbena bonariensis. Også kaldet kæmpe jernurt. På trods af navnet er den ikke en staude under danske forhold, men den smider mange frø, der ofte vil spire året efter. Bliver lidt over en meter høj, og har lilla blomster i kvaste, som mange bier, sommerfugle og svirrefluer elsker. Blomstrer typisk august-september. Kan købes som udplantningsplante, men frø er billigere og nemmere – men vent ikke for længe, og driv den gerne frem i vindueskarmen eller drivhuset.

Purpursolhat, Echinacea purpurea. Smuk staude fra kurvblomstfamilien. Brun, pindsvineformet kurv omkranset af purpurfarvede kronblade. Den findes dog i andre farver, bl.a. hvid. Også kendt som ingrediens i naturmedicin. Kan købes som udplantningsplante, men kan også nemt dyrkes fra frø.

Solhat, Rudbeckia fulgida. Trods navnet ikke beslægtet med purpursolhat. Her kommer der knald på farverne; gule kurvblomster med mørk midte, lidt i stil med solsikker – dog ikke nær så store. Blomstrer august-september, og tiltrækker mængder af insekter. Også god snitblomst.

Sankthansurt.

Sankthansurt

Sankt Hansurt, Sedum spectabile. Her er der en del forvirring om dens latinske navn; det mest korrekte er vist nok Hypotelephium spectabile, men på planteskoler ser man den som S. spectabile, og rettelig Kinesisk sankt Hansurt. Der er her tale om en sukkulent, med tykke, kødfulde blade, og rosa til røde blomster i stive opretstående stande. Den er virkelig værdifuld for insekterne, da blomstringen ligger meget sent, fra september, gennem hele oktober til ind i november. En Sankt Hansurt fyldt med bier og admiraler er et smukt syn. Den købes som regel som udplantningsplante, men kan dog frøformeres. Bemærk dog, at afkommets blomster ofte vil have mindre prangende farver. Der findes mange andre arter af Sankt Hansurt, også vilde, hjemmehørende, men i haven er S. spectabile den der anvendes.

Georginer.

Georginer

Georginer, eller Dahlia, Dahlia. Her er det vigtigt at understrege, at kun de mere enkelblomstrende sorter duer; de fleste Dahlia, som man ser er de kendte, meget fyldte sorter, især i grupperne ball og pompon, men disse har så mange og tætsiddende kronblade, at ingen insekter kan nå ind til nektaren. Der findes dog mange enkeltblomstrende sorter, og ud over at være meget smukke har de den fordel, at de blomstrer fra sommer og indtil den første frost. Dahlia kan godt købes som frø, men her er det mest almindelige at købe knolde i poser (i stort set et hvilket som helst supermarked og byggemarked, udover havecentrene. Vil man gerne have sine Dahlia til at overvintre, skal knoldene graves op hurtigst muligt efter den første frost, og vinteren over opbevares tørt og køligt, men frostfrit.

Storkenæb.

Storkenæb

Storkenæb, Geranium. Geranium er en meget stor planteslægt, hvor der udover de ca. 400 arter findes tusindvis af krydsninger. I Danmark findes flere vildtvoksende, bl.a. blodrød storkenæb, G. sanguineum. Der findes mange forædlede sorter af storkenæb på planteskolerne, og så vidt vides har alle noget at tilbyde bestøvende insekter og kan anbefales. De fleste blomstrer dog i højsommeren, og da denne artikel handler om sene blomster vil jeg nøjes med at anbefale et par enkelte sorter, der blomstrer i rigt mål helt til frosten stopper dem: Geranium hybrid ”Azure Rush”, med mængder af blå blomster, samt Geranium hybrid ”Pink Penny”, med rosa blomster med et lilla anstrøg.
Læg for øvrigt mærke til, at mange storkenæb har striber på kronbladene: dette er simpelthen orienteringsstriber, en slags landingsstriber for bestøverne, der leder disse ind til centrum af blomsten. Og desuden: mange storkenæb, som for eksempel den meget almindelige navnesort ”Rose Clair” sår sig nemt fra frø, men de nye planter er ikke krydsningen, – i stedet slår de tilbage mod den dominerende af forældrene. Men disse børn af ”Rose Clair” er nu også meget smukke, og blomstrer meget længere…og kan faktisk holde i hvert fald august måned ud. (Mens ”Rose Clair” kun blomstrer i højsommeren).

Asters, Aster. Igen en meget stor slægt af blomster. I forhold til sen blomstring bør man nok primært gå efter ny-engelske og ny-belgiske asters (Aster novae-angliae og Aster novi-belgii), ofte kaldt høstasters. Der findes også krydsninger mellem de to arter, som sjovt nok også kaldes høstasters. Det nemmeste er nok at spørge sig for på planteskolen, eller at stole på, hvad net-forhandlerne skriver på deres hjemmesider. Mange af disse asters bliver høje, op til to meter, andre dog kun en halv meters penge. De fleste farver går fra rosa over røde, til lilla og purpur, og er udover at være attraktive for bestøvere meget velegnede som snitblomster, – så plant gerne mange. Købes som udplantningsplanter. Desværre er asters sarte overfor meldug, en svamp som bestemt ikke pynter, men er angrebet ikke kraftigt er det til at leve med.

Chrysanthemum

Chrysanthemum

Chrysantemum, chrysanthemum, diverse hybrider. Vi kender alle chrysantemum som en af efterårets almindeligste snitblomster i butikkerne, i et utal af farver; hvide, gule, mørkerøde, samt især de rigtige efterårsfarver i forskellige orange og bronzefarvede nuancer. Kan måske virke lidt vanskelig for mange: de er ikke vinterhårdføre, men købes i planteskolerne som stiklinger – spørg dig for. Benævnes sikkert Chrysantemum Indicum. Smukke, asterslignende blomster, og med lang holdbarhed, også i vasen. Igen, køb mange, så du kan plukke buketter uden at stjæle al maden fra bierne.

Oktoberstormhat, Aconitum carmichaelii.  Også kendt som venusvogn. OBS: meget giftig. Man bør nok ikke plante stormhat i sin have, hvis man har mindre børn, eller for den sags skyld hunde der kan finde på at gnave i planter. Faktisk er stormhat vores giftigste haveplante, og så giftig at man ikke bør håndtere den uden handsker. Men bare rolig, den er ikke giftig for bestøverne. Men man skal med andre ord overveje det lidt, før man køber stormhat til haven. Smuk er den, med sine næsten to meter høje, ridderspore-lignende blomsterstande, fyldt med mørk-violette blomster. Og blomstringstidspunktet – oktober – gør jo i sig selv, at den er god for især nogle af de seneste humlebier. Der findes andre arter af stormhat, alle er meget giftige.

Vedbend, Hedera helix. Vedbend, vil de fleste måske spørge, har da vel ikke meget med blomster at gøre? Men naturligvis har vedbend blomster, vi lægger måske bare ikke mærke til dem. Vedbend danner nemlig først blomster, når rankerne når op i lyset i flere meters højde – hvor bladenes form for øvrigt også ændrer sig. Så hvis man gerne vil have vedbend til at blomstre, skal den altså have noget højt at klatre op ad, som bunddække får den næppe blomster. Til gengæld, en blomstrende vedbend i oktober måned er en ren magnet, der tiltrækker de sene bestøvere som admiraler og flere humlebier i store mængder. Købes  som udplantningsplante, men kan også ret nemt stiklingeformeres. Men vær sikker på, at det er den hjemmehørende vedbend, da der er en del arter, der dyrkes som prydplanter, men som ikke er hårdføre herhjemme.

Efterårslyng, Calluna vulgaris. Et tricky emne: heden er smuk, når lyngen står i blomst, og en kæmpe magnet for bestøvende insekter. Men desværre, langt de fleste efterårslyng som vi finder i handlen er det man kalder knop-blomstrende, hvilket kort fortalt vil sige, at de er forædlede med det formål aldrig at springe ud. Med andre ord bliver de i knop-stadiet, så de forbliver smukke og farvestrålende længe, men altså aldrig springer helt ud, og derfor er komplet værdiløse for insekterne. Hvis man alligevel gerne vil have efterårslyng i haven til glæde for bierne, skal man altså gå uden om de knopblomstrende, og for eksempel købe ”Jysk Naturform”. Det kan sagtens lade sig gøre, men spørger man efter ikke-knop-blomstrende lyng i Bilka eller Kvickly, vil ekspedienten sandsynligvis få et temmelig tomt udtryk i ansigtet.

Listen burde omtale de bedste og vigtigste sene insekt-blomster, men er naturligvis ikke udtømmende. Men alle nævnte planter kan købes uden problemer i de fleste havecentre og planteskoler, mange af dem også i de fleste supermarkeder.

IMG_3221

Blomsterkarse


 

Reder til de hulrugende bier

Redesteder for solitære bier i borede redegange og hule planterør.

Redesteder for solitære bier i borede redegange og hule planterør.

Vil man lave redesteder til de hulrugende enlige bier, altså til de arter, der normalt finder redesteder i hule plantestængler eller billegange i træ, kan man vælge forskellige modeller – enten bore huller i træklodser eller samle hule planterør, som fx. bambus og tagrør i bundter.

Forskellige huldiametre giver forskellige arter mulighed for at yngle. Og man anbefaler at variere diameteren fra 2,5 mm til 7 mm.

Her kan du se hvilke arter af vilde bier, der kan forventes af indtage boligen ved forskellige hul-diametre:

·         2,5-4 mm: maskebier (Hylaeus)

·         3-5 mm: hulbi (Heriades)

·         5-6 mm: silkebier (Colletes)

·         5-7 mm: murerbier (Osmia)

·         5-6 mm: bladskærerbier (Megachile)

·         3-6 mm: saksebier (Chelostoma)

Kilde: Mein Insektenhotel, Wildbienen, Hummeln & Co. im Garten, Melanie von Orlow, 2011

Se denne video med bi-aktivitet ved bi-hoteller.

 


 

To nye arter af vilde bier i Danmark

Stribet blodbi. Foto: Anders Illum.

Stribet blodbi. Foto: Anders Illum.

Sidste år blev der føjet to nye arter af vilde bier til listen over bier set i Danmark, listen omfatter således nu i alt 288 arter inklusiv de 29 arter af humlebier samt honningbien.

De to nye arter er blevet døbt stribet blodbi for arten Sphecodes rufiventris og ærtemurerbi for arten Osmia parietina. Blodbiens navn henviser til artens karakteristiske glinsende længdestriber på forkroppens sider, mens murerbiens navn refererer til, at planter fra ærteblomstfamilien er artens foretrukne pollenkilde.

I tidsskriftet Entomologiske Meddelelser er fundene af de to nye arter i Danmark nøje beskrevet, og der er også angivet en vejledning i, hvordan arterne kan bestemmes, hvor deres udbredelse er centreret og hvordan de lever.

Se de fine beskrivelser af stribet blodbi og ærtemurerbi her:

To bier nye for den danske fauna – 288


 

Plant en pil og bliv dus med de vilde bier

Foto: Anni Lene Nielsen, Fugle og Natur.

Foto: Anni Lene Nielsen, Fugle og Natur.

Når piletræerne blomstrer tiltrækker de en masse vilde bier. Pil er nemlig guf for bier, de elsker de store mængder af pollen og nektar, som pil stiller til rådighed tidligt om foråret. Hvis vejret er godt og det ikke blæser for meget, vil der midt på dagen være en heftig summen af vilde bier oppe i kronen på et blomstrende piletræ.

Visse arter af vilde bier er helt afhængige af pil. Deres larver kan slet ikke leve af pollen fra andre planter.

Læs her i denne artikel lidt om hvilke vilde bier du kan blive dus med, hvis du planter en pil eller to i din egen have:

Plant en pil og bliv dus med de vilde bier

 
Pil gror godt på fugtig bund, og en nem måde at komme i gang på er at sætte nogle stiklinger i jorden. Dem kan man selv lave fra en gren fra et stort piletræ – spørg ejeren af træet om du må få en gren. Man bør gå efter de hjemmehørende arter som eksempelvis gråpil, seljepil eller femhannet pil.


 

Forårslyng som bi-blomst

Lyng med gedehams
Her i januar-februar, hvor vinteren som regel er hårdest, er det godt at tænke på, at der kun er kort tid til de første humlebier kommer frem af vinterdvalen, som regel på de første milde martsdage. De eneste humlebier der har overlevet vinteren er dronninger, der blev født sidste sommer, og som hurtigt derefter parrede sig. Når de vågner om foråret, skal de starte nye boer op, nye familier. Men efter den lange dvale har de allerførst brug for selv at få noget at spise, hvilket ofte kan være problematisk, da der så tidligt på året ikke er mange blomster.

Er man haveejer, og vil man gerne hjælpe de vilde bier, er det tidligste forår derfor et af de tidspunkter, hvor man kan gøre mest. I naturen er det stort set kun piletræer der blomstrer, men vi kan i haver og parker hjælpe til med tidlige forårsblomster.

Mange af løgplanterne, som erantis og krokus er gode, men ofte er det for de tidlige bier endnu bedre med skilla og snepryd. Dels lader hjortene dem som regel stå, dels blomstrer de lidt senere end krokus. Og så er både sibirisk skilla og især snepryd for øvrigt umådeligt smukke, – men løgplanterne kan vi vende tilbage til en anden gang.

En anden virkelig god forårsblomstrende plante, som man bør overveje, er forårslyng, primært Erica carnea. Der findes et stort udvalg af sorter på planteskolerne, og det kan være ganske uoverskueligt, men på nettet kan man få lidt overblik. Der er sorter som blomstrer allerede fra december i milde vintre, men hvis man vil tilgodese bierne bedst, så vælger man de sorter, der først blomstrer fra februar – marts. Disse vil generelt blive ved med at blomstre til ind i maj, hvor der jo allerede er mange andre blomster fremme. Forårslyng blomstrer i det hele taget længe, og er næsten altid fyldt med bier. (På billedet er det dog en stor gedehams).

Det er vigtigt at vide, at lyng er en surbundsplante; med andre ord skal jordbunden være kemisk sur, med en ph-værdi på 4-5, og derudover sandet. Dette kan man opnå ved at bruge ugødet spagnum, blandet med ca. 1/3 sand eller fint grus, eller, hvis ens havejord ikke er for leret, så kan man forsøge at blande ugødet spagnum direkte i bedet. Derudover skal lyngen have lys og sol, fugtige forhold tåler de dårligt.

Det skal påpeges, at spagnum er en naturressource, hvis udvinding truer flere moseområder, så strengt taget bør man helst ikke anvende det. Det kan dog være svært at finde gode alternativer – med mindre man bor i Vestjylland. Men hvis man har mod på det, kan man forsøge selv at fremstille en god jord til lyng og andre surbundsplanter. Landsforeningen Praktisk Økologi har for eksempel et forslag: Er der et alternativ til spagnum, når man vil dyrke rhododendron?

Hvad angår lyng generelt skal man være opmærksom på, at langt de fleste sorter af efterårslyng, altså dem der hedder noget med Calluna, er så stærkt forædlede, at de ingen værdi har for bestøvende insekter. Disse sorter kaldes i fagsprog for knop-blomstrende, hvilket betyder at blomsterne bliver i knop-stadiet. De springer altså aldrig ud, og der er således ikke adgang for insekter til nektar og pollen – så meget for skønheden.

Slutteligt kan det anbefales, at man går efter dansk producerede forårslyng, som efter sigende dyrkes næsten uden brug af pesticider, og i hvert fald helt uden insektgifte.


 

Indkaldelse til generalforsamling 2018

IMG_2672

Vilde bier i Danmark indkalder til ordinær generalforsamling 2018

Generalforsamlingen finder sted lørdag den 3. februar 2018, kl. 13.00-15.00 i Det Grønne Rum, Danmarksgade 13, 7000 Fredericia

Bestyrelsen glæder sig til at se foreningens medlemmer til en hyggelig lørdag eftermiddag. Vi beretter om alt det spændende der er sket i 2017, og vi fremlægger vores planer for 2018. Og til sidst slutter vi af med at bygge boliger til vilde bier.

Generalforsamlingen afholdes i ”Det Grønne Rum” i Fredericia, hvor der er fokus på bæredygtighed. Rummet er et udstillingsvindue for grønne initiativer, og et sted hvor alle kan deltage i spændende arrangementer, workshops og foredrag. Her er løbende nye aktiviteter som foredrag om natur, bæredygtig fødevareproduktion eller værksteder om boliger til vilde bier. Mød op til generalforsamlingen og få en masse bonusinspiration med hjem.

Dagsorden for generalforsamlingen i Vilde bier i Danmark, 2018

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
  4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år
  5. Fastsættelse af kontingent for det næstkommende år
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af stemmetællere
  8. Valg af kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer
    1. Kasserer Susanne Højgaard Hansen er på valg og genopstiller
    2. Bestyrelsesmedlem Knud Andersen er på valg og genopstiller
    3. Bestyrelsesmedlem Willy Retvig er på valg og genopstiller
  9. Valg af suppleant:
    1. Svend Rask er suppleant og ikke på valg i år
    2. Ekstra suppleanter kan vælges
  10. Eventuelt

Generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.30, hvorefter bestyrelsen byder på kage og kaffe.

Af hensyn til planlægning af forplejningen vil vi opfordre til, at man sender en besked på, om man deltager i generalforsamlingen og den efterfølgende workshop. Send en e-mail til info@vildebieri.dk


Forslag fra medlemmerne
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftlige og være formanden i hænde senest 2 uge før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest kl. 13.00, lørdag den 20. januar 2018. Alle indkomne forslag vil blive videresendt til alle medlemmer senest 4 dage inden generalforsamlingen. Send dine forslag til info@vildebieri.dk


Kontingent og medlemskab
Husk venligst at indbetale årets kontingent inden generalforsamlingen. Kontingent er 200 kr. for ordinære medlemmer, og 150 kr. for studenter og pensionister. Benyt foreningens konto: reg. nr. 1329, kontonr. 0719 397 506, eller betal via MobilePay på tlf. 93 86 12 23.

Medlemmer, der har indbetalt kontingent i perioden 1. november til 31. december 2017, er automatisk medlem i hele 2018.

/
Hvis du endnu ikke er medlem af foreningen, kan du blive det ved generalforsamlingen, og i så fald kan du også deltage i generalforsamlingen.


Workshop efter generalforsamlingen
Kl. 15.00 – 16.30 er der workshop med bygning af boliger til vilde bier. Vi bygger reder af bambusrør, borer huller i træklodser, og vi laver solide humlebikasser med foring. Såvel medlemmer som ikke-medlemmer kan deltage i workshoppen.


Vi glæder os til at se så mange som muligt til generalforsamlingen – og den efterfølgende workshop.

Printbar version af indkaldelsen til generalforsamlingen 2018

Pbv.
Venlig hilsen
Jørgen Pedersen, formand i Vilde bier i Danmark

 

 

Ny undersøgelse viser, at fungicider er en trussel mod bier

Foto: The Guardian.

Ny forskning fra USA viser, at svampebekæmpelsesmidler (fungicider) har en skadelig effekt på bier – her undersøgt på humlebier. Analysen viser overbevisende en sammenhæng mellem nedgangen i antallet af bier og anvendelsen af fungicider. Dels ved at de nedsætter biernes modstandskraft over for parasitten Nosema, dels fordi de forstærker gifteffekten af andre pesticider.

Det omtalte svampemiddel, chlorothalonil, har været forbudt i Danmark siden 2003, men er stadig godkendt i EU.
Spørgsmålet er om vi kun har set toppen af isbjerget i det her? Svampemidler anvendes i stort omfang, og hele området er dårligt undersøgt.
I middeldatabasen (www.middeldatabasen.dk) er svampemidlet anført som ikke-farlig for bier!!!

Læs artiklen her: Alarming link between fungicides and bee declines revealed.