Forårslyng som bi-blomst - Vilde bier i Danmark

Forårslyng som bi-blomst

Lyng med gedehams
Her i januar-februar, hvor vinteren som regel er hårdest, er det godt at tænke på, at der kun er kort tid til de første humlebier kommer frem af vinterdvalen, som regel på de første milde martsdage. De eneste humlebier der har overlevet vinteren er dronninger, der blev født sidste sommer, og som hurtigt derefter parrede sig. Når de vågner om foråret, skal de starte nye boer op, nye familier. Men efter den lange dvale har de allerførst brug for selv at få noget at spise, hvilket ofte kan være problematisk, da der så tidligt på året ikke er mange blomster.

Er man haveejer, og vil man gerne hjælpe de vilde bier, er det tidligste forår derfor et af de tidspunkter, hvor man kan gøre mest. I naturen er det stort set kun piletræer der blomstrer, men vi kan i haver og parker hjælpe til med tidlige forårsblomster.

Mange af løgplanterne, som erantis og krokus er gode, men ofte er det for de tidlige bier endnu bedre med skilla og snepryd. Dels lader hjortene dem som regel stå, dels blomstrer de lidt senere end krokus. Og så er både sibirisk skilla og især snepryd for øvrigt umådeligt smukke, – men løgplanterne kan vi vende tilbage til en anden gang.

En anden virkelig god forårsblomstrende plante, som man bør overveje, er forårslyng, primært Erica carnea. Der findes et stort udvalg af sorter på planteskolerne, og det kan være ganske uoverskueligt, men på nettet kan man få lidt overblik. Der er sorter som blomstrer allerede fra december i milde vintre, men hvis man vil tilgodese bierne bedst, så vælger man de sorter, der først blomstrer fra februar – marts. Disse vil generelt blive ved med at blomstre til ind i maj, hvor der jo allerede er mange andre blomster fremme. Forårslyng blomstrer i det hele taget længe, og er næsten altid fyldt med bier. (På billedet er det dog en stor gedehams).

Det er vigtigt at vide, at lyng er en surbundsplante; med andre ord skal jordbunden være kemisk sur, med en ph-værdi på 4-5, og derudover sandet. Dette kan man opnå ved at bruge ugødet spagnum, blandet med ca. 1/3 sand eller fint grus, eller, hvis ens havejord ikke er for leret, så kan man forsøge at blande ugødet spagnum direkte i bedet. Derudover skal lyngen have lys og sol, fugtige forhold tåler de dårligt.

Det skal påpeges, at spagnum er en naturressource, hvis udvinding truer flere moseområder, så strengt taget bør man helst ikke anvende det. Det kan dog være svært at finde gode alternativer – med mindre man bor i Vestjylland. Men hvis man har mod på det, kan man forsøge selv at fremstille en god jord til lyng og andre surbundsplanter. Landsforeningen Praktisk Økologi har for eksempel et forslag: Er der et alternativ til spagnum, når man vil dyrke rhododendron?

Hvad angår lyng generelt skal man være opmærksom på, at langt de fleste sorter af efterårslyng, altså dem der hedder noget med Calluna, er så stærkt forædlede, at de ingen værdi har for bestøvende insekter. Disse sorter kaldes i fagsprog for knop-blomstrende, hvilket betyder at blomsterne bliver i knop-stadiet. De springer altså aldrig ud, og der er således ikke adgang for insekter til nektar og pollen – så meget for skønheden.

Slutteligt kan det anbefales, at man går efter dansk producerede forårslyng, som efter sigende dyrkes næsten uden brug af pesticider, og i hvert fald helt uden insektgifte.


 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Sæt bomærke ved sidens permalink.
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev