Honning over hele verden indeholder neonikotinoide pesticider

Et forskerhold fra Neuchâtel Universitet i Schweiz har netop offentliggjort en stor undersøgelse af 198 prøver af honning indsamlet over hele verden. Prøverne er indsamlet i perioden 2012-2016, og de er analyseret for indhold af fem forskellige neonikotinoide pesticider. Forskerne fandt, at 75% af prøverne indeholdt mindst ét neonikotinoid, og 10% af prøverne indeholdt fire eller fem forskellige neonikotinoider. Undersøgelsen omfatter ikke prøver af honning fra Danmark. Men den er alligevel relevant for danske forhold, da også Danmark anvender neonikotinoider i betydelig mængde og på store landbrugsarealer.

Neonikotinoider er de mest anvendte insektgifte i verden, og de fem stoffer, som forskerne kiggede efter, var acetamiprid, clothianidin, imidacloprid, thiacloprid og thiamethoxam. Alle disse stoffer virker systemisk i planter, dvs. at de med saftstrømmen føres rundt i hele planten, og de er derfor også tilstede i blomsternes pollen og nektar. Da bier udelukkende lever af pollen og nektar, er de meget udsatte for at blive forgiftede i områder, hvor der anvendes neonikotinoide pesticider. Dette gælder honningbier, hvorfra honningen stammer, og det gælder de vilde bi-arter.

Undersøgelsen viste, at andelen af honningprøver med indhold af neonikotinoider var højest i Nordamerika (86%), Asien (80%) og Europa (79%). Lavest lå Sydamerika med 57% af prøverne. På verdensplan havde, som nævnt, samlet set 75% af prøverne et sikkert målbart indhold af neonikotinoider. Heraf indeholdt 30% af prøverne ét neonikotinoid, 35% indeholdt to eller tre, og 10% indeholdt fire eller fem forskellige neonikotionider.

Gennemsnittet af de fundne koncentrationer af neonikotinoider i honningprøverne var 1,8 nanogram pr. gram honning (ng/g). Højeste koncentration var 56 ng/g. Forskerne bag undersøgelsen angiver, at en gennemsnitlig koncentration på 1,8 ng/g er tilstrækkelig til at påvirke bier negativt. Eksempelvis forringes biernes evne til at fouragere, reproduktionen går ned mv.

På grundlag af denne undersøgelse er det nærliggende at konkludere, at foruden honningbierne så udsættes også de vilde bier i stort omfang for neonikotionider verden over, hvilket også artiklens forfattere anfører. De vilde bier trækker på de samme planter som honningbierne, og de udsættes for de samme pesticider som honningbierne. Det må derfor antages, at bestandene af vilde bier over hele verden er påvirket af neonikotinoider i betydelig grad. Neonikotinoider er skadelige for bier, selv i meget lave koncentrationer. Selv om bierne ikke dør akut efter indtagelse af lave doser af neonikotinoider, så er en kronisk påvirkning i stand til at ændre deres adfærd negativt – resultatet er, at de bliver svækket og i sidste ende dør.

Det skal understreges, at de fundne koncentrationer helt overvejende ligger langt under grænseværdierne for indholdet i honning til konsum, det er således ikke farligt for mennesker at spise honningen. I EU er grænseværdien for acetamiprid, imidacloprid, og thiacloprid 50 ng/g, og for clothianidin og thiamethoxam er den 10 ng/g. I gennemsnit udgjorde koncentrationerne af neonikotinoider i honningprøverne i Europa 3,6% af grænseværdien, seks af prøverne lå over 10% af grænseværdien, men to prøver overskred grænseværdien.

Kan undersøgelsen sige noget om forholdene i Danmark?
Ja, det kan den. Også i Danmark anvendes der neonikotinoider. Vilde bier i Danmark har tidligere omtalt brugen af neonikotinoider i forbindelse med dyrkning af vinterraps. Rapsfrøene bejdses med neonikotinoider inden såningen, og de fremspirende planter er dermed beskyttede mod efterfølgende insektangreb. Men senere, når rapsen blomstrer, så henter honningbier og vilde bier store mængder af nektar og pollen i rapsblomsterne, og dermed får de neonikotinoider med i føden til sig selv og til deres yngel. Sandsynligvis er der indhold af neonikotinoider i dansk rapshonning. Og sandsynligvis bliver de vilde bier i store områder i Danmark kronisk forgiftet med neonikotinoider fra rapsmarkerne. Også læggekartofler i landbruget bejdses med neonikotinoider, og bier trækker gerne på kartoffelblomster.

I Danmark er alle fem neonikotinoider tilladt til brug, eksempelvis anvendes thiamethoxam og clothianidin til bejdsning af rapsfrø. Der er ganske vist indført et EU-forbud mod de to stoffer, men den danske miljøstyrelse har givet dispensation til, at de alligevel må anvendes.

Vilde bier i Danmark mener, at al udendørs anvendelse af neonikotinoider bør stoppe omgående. Ovenstående undersøgelser indikerer på det kraftigste, at miljøforureningen med neonikotinoider er vidt udbredt, og at bierne udsættes for giftkoncentrationer, der er skadelige – og i sidste ende dødelige for dem.

Den danske miljø- og fødevareminister bør derfor aktivt arbejde for, at neonikotinoider udfases i Danmark og i EU.

Læs mere om undersøgelsen af honningprøverne her.

A world wide survey of neonicotinoids in honey.

Supplementary Materials for “A worldwide survey of neonicotinoids in honey”.