Hvad kan du gøre?

Blomster…

I Danmark er der færre og færre arealer hvor bierne kan hente føde i form af pollen og nektar fra blomster. Det bedste du derfor kan gøre er at sørge for føde til bierne fra forår til efterår.

I din have kan du f.eks. sørge for at der er blomstrende planter fra det tidlige forår til det sene efterår – og gerne i form af hjemmehørende vilde blomster fra den danske natur. Mange kommuner venter også med at slå grøftekanterne indtil september måned for på den måde at hjælpe insekterne.

Redepladser…

De jordboende bier bygger deres i reder på steder, hvor der er bar jord, gerne lidt sandet og masser af sol. I haven kan man sørge for at have pletter af jord uden bevoksning på et solrigt sted.

De hulboende bier kan man hjælpe ved at lave bihoteller. Et bihotel kan hænges op på en sydvendt mur eller et andet solrigt sted i haven med læ.

Bihoteller kan bestå af træbjælker med huller af forskellig størrelse – 4 til 8 mm. Man kan også lave biboliger af hule stængler,siv,   papsugerør, paprør m.v.. Længden af hullerne er meget vigtig, en tommelfingerregel siger af hullets dybde skal være ca. 20 gange hullets diameter. Hvis man borer et hul på 8 mm skal hullet være ca. 16 cm dybt. Du kan finde en vejledning til at lave bihoteller til hulboende bier her.