Blomster til bier

7.01.2021

Foråret er tidspunktet, hvor folk for alvor går i haven – og i havecentret eller på planteskolen. Og selvom det kan virke lidt sært, er det også nu man skal tænke på efteråret, i hvert fald hvis man vil gøre noget for bierne og de andre bestøvende insekter.

Og faktisk er der flere sene blomster, end de fleste måske tænker over, så herunder er der en liste over nogle af de bedre. Listen er absolut ikke komplet, men omfatter mange af de mest almindelige og lettilgængelige blomster, hvoraf mange endda kan købes som frø, hvilket bringer udgifterne ned.

Bemærk, at man generelt altid bør anskaffe sig de mest enkle blomster, altså ikke forædlede, fyldte sorter, der ofte har så mange kronblade, at insekterne ikke kan nå ind til nektaren.

Stolt Kavaler, Cosmos bipinnatus: gammeldags, smuk snitblomst, der blomstrer fra juli (eller tidligere, hvis man har drevet den frem inde), og indtil den første frost. Også fremragende i buketter. Køb et brev frø til en tyver, og så dem nu. Enårig herhjemme.

Stolt kavaler
Stolt kavaler

Tallerkensmækker, Tropaeolum majus, ofte kaldet Nasturtium. Måske især kendt for sine spiselige blomster, der har en lidt skarp karsesmag. Men også fin for mange bestøvere. Findes i et hav af sorter, men de mest almindelige er hurtigtklatrende, op til to-tre meter høje, og med blomster i prangende gule, orange og røde farver. Frø, så dem snarest. Enårig, men smider mange frø, der kan spire næste år.

Staudeverbena, Verbena bonariensis. Også kaldet kæmpe jernurt. På trods af navnet er den ikke en staude under danske forhold, men den smider mange frø, der ofte vil spire året efter. Bliver lidt over en meter høj, og har lilla blomster i kvaste, som mange bier, sommerfugle og svirrefluer elsker. Blomstrer typisk august-september. Kan købes som udplantningsplante, men frø er billigere og nemmere – men vent ikke for længe, og driv den gerne frem i vindueskarmen eller drivhuset.

Purpursolhat, Echinacea purpurea. Smuk staude fra kurvblomstfamilien. Brun, pindsvineformet kurv omkranset af purpurfarvede kronblade. Den findes dog i andre farver, bl.a. hvid. Også kendt som ingrediens i naturmedicin. Kan købes som udplantningsplante, men kan også nemt dyrkes fra frø.

Solhat, Rudbeckia fulgida. Trods navnet ikke beslægtet med purpursolhat. Her kommer der knald på farverne; gule kurvblomster med mørk midte, lidt i stil med solsikker – dog ikke nær så store. Blomstrer august-september, og tiltrækker mængder af insekter. Også god snitblomst.

Sankt Hansurt, Sedum spectabile. Her er der en del forvirring om dens latinske navn; det mest korrekte er vist nok Hypotelephium spectabile, men på planteskoler ser man den som S. spectabile, og rettelig Kinesisk sankt Hansurt. Der er her tale om en sukkulent, med tykke, kødfulde blade, og rosa til røde blomster i stive opretstående stande. Den er virkelig værdifuld for insekterne, da blomstringen ligger meget sent, fra september, gennem hele oktober til ind i november. En Sankt Hansurt fyldt med bier og admiraler er et smukt syn. Den købes som regel som udplantningsplante, men kan dog frøformeres. Bemærk dog, at afkommets blomster ofte vil have mindre prangende farver. Der findes mange andre arter af Sankt Hansurt, også vilde, hjemmehørende, men i haven er S. spectabile den der anvendes.

Sankthansurt
Sankthansurt

Georginer, eller Dahlia, Dahlia. Her er det vigtigt at understrege, at kun de mere enkelblomstrende sorter duer; de fleste Dahlia, som man ser er de kendte, meget fyldte sorter, især i grupperne ball og pompon, men disse har så mange og tætsiddende kronblade, at ingen insekter kan nå ind til nektaren. Der findes dog mange enkeltblomstrende sorter, og ud over at være meget smukke har de den fordel, at de blomstrer fra sommer og indtil den første frost. Dahlia kan godt købes som frø, men her er det mest almindelige at købe knolde i poser (i stort set et hvilket som helst supermarked og byggemarked, udover havecentrene. Vil man gerne have sine Dahlia til at overvintre, skal knoldene graves op hurtigst muligt efter den første frost, og vinteren over opbevares tørt og køligt, men frostfrit.

Georginer
Georginer

Storkenæb, Geranium. Geranium er en meget stor planteslægt, hvor der udover de ca. 400 arter findes tusindvis af krydsninger. I Danmark findes flere vildtvoksende, bl.a. blodrød storkenæb, G. sanguineum. Der findes mange forædlede sorter af storkenæb på planteskolerne, og så vidt vides har alle noget at tilbyde bestøvende insekter og kan anbefales. De fleste blomstrer dog i højsommeren, og da denne artikel handler om sene blomster vil jeg nøjes med at anbefale et par enkelte sorter, der blomstrer i rigt mål helt til frosten stopper dem: Geranium hybrid ”Azure Rush”, med mængder af blå blomster, samt Geranium hybrid ”Pink Penny”, med rosa blomster med et lilla anstrøg.

Storkenæb
Storkenæb

Læg for øvrigt mærke til, at mange storkenæb har striber på kronbladene: dette er simpelthen orienteringsstriber, en slags landingsstriber for bestøverne, der leder disse ind til centrum af blomsten. Og desuden: mange storkenæb, som for eksempel den meget almindelige navnesort ”Rose Clair” sår sig nemt fra frø, men de nye planter er ikke krydsningen, – i stedet slår de tilbage mod den dominerende af forældrene. Men disse børn af ”Rose Clair” er nu også meget smukke, og blomstrer meget længere…og kan faktisk holde i hvert fald august måned ud. (Mens ”Rose Clair” kun blomstrer i højsommeren).

Asters, Aster. Igen en meget stor slægt af blomster. I forhold til sen blomstring bør man nok primært gå efter ny-engelske og ny-belgiske asters (Aster novae-angliae og Aster novi-belgii), ofte kaldt høstasters. Der findes også krydsninger mellem de to arter, som sjovt nok også kaldes høstasters. Det nemmeste er nok at spørge sig for på planteskolen, eller at stole på, hvad net-forhandlerne skriver på deres hjemmesider. Mange af disse asters bliver høje, op til to meter, andre dog kun en halv meters penge. De fleste farver går fra rosa over røde, til lilla og purpur, og er udover at være attraktive for bestøvere meget velegnede som snitblomster, – så plant gerne mange. Købes som udplantningsplanter. Desværre er asters sarte overfor meldug, en svamp som bestemt ikke pynter, men er angrebet ikke kraftigt er det til at leve med.

Chrysantemum, chrysanthemum, diverse hybrider. Vi kender alle chrysantemum som en af efterårets almindeligste snitblomster i butikkerne, i et utal af farver; hvide, gule, mørkerøde, samt især de rigtige efterårsfarver i forskellige orange og bronzefarvede nuancer. Kan måske virke lidt vanskelig for mange: de er ikke vinterhårdføre, men købes i planteskolerne som stiklinger – spørg dig for. Benævnes sikkert Chrysantemum Indicum. Smukke, asterslignende blomster, og med lang holdbarhed, også i vasen. Igen, køb mange, så du kan plukke buketter uden at stjæle al maden fra bierne.

chrysanthemum
chrysanthemum

Oktoberstormhat, Aconitum carmichaelii.  Også kendt som venusvogn. OBS: meget giftig. Man bør nok ikke plante stormhat i sin have, hvis man har mindre børn, eller for den sags skyld hunde der kan finde på at gnave i planter. Faktisk er stormhat vores giftigste haveplante, og så giftig at man ikke bør håndtere den uden handsker. Men bare rolig, den er ikke giftig for bestøverne. Men man skal med andre ord overveje det lidt, før man køber stormhat til haven. Smuk er den, med sine næsten to meter høje, ridderspore-lignende blomsterstande, fyldt med mørk-violette blomster. Og blomstringstidspunktet – oktober – gør jo i sig selv, at den er god for især nogle af de seneste humlebier. Der findes andre arter af stormhat, alle er meget giftige.

Vedbend, Hedera helix. Vedbend, vil de fleste måske spørge, har da vel ikke meget med blomster at gøre? Men naturligvis har vedbend blomster, vi lægger måske bare ikke mærke til dem. Vedbend danner nemlig først blomster, når rankerne når op i lyset i flere meters højde – hvor bladenes form for øvrigt også ændrer sig. Så hvis man gerne vil have vedbend til at blomstre, skal den altså have noget højt at klatre op ad, som bunddække får den næppe blomster. Til gengæld, en blomstrende vedbend i oktober måned er en ren magnet, der tiltrækker de sene bestøvere som admiraler og flere humlebier i store mængder. Købes  som udplantningsplante, men kan også ret nemt stiklingeformeres. Men vær sikker på, at det er den hjemmehørende vedbend, da der er en del arter, der dyrkes som prydplanter, men som ikke er hårdføre herhjemme.

Efterårslyng, Calluna vulgaris. Et tricky emne: heden er smuk, når lyngen står i blomst, og en kæmpe magnet for bestøvende insekter. Men desværre, langt de fleste efterårslyng som vi finder i handlen er det man kalder knop-blomstrende, hvilket kort fortalt vil sige, at de er forædlede med det formål aldrig at springe ud. Med andre ord bliver de i knop-stadiet, så de forbliver smukke og farvestrålende længe, men altså aldrig springer helt ud, og derfor er komplet værdiløse for insekterne. Hvis man alligevel gerne vil have efterårslyng i haven til glæde for bierne, skal man altså gå uden om de knopblomstrende, og for eksempel købe ”Jysk Naturform”. Det kan sagtens lade sig gøre, men spørger man efter ikke-knop-blomstrende lyng i Bilka eller Kvickly, vil ekspedienten sandsynligvis få et temmelig tomt udtryk i ansigtet.

Listen burde omtale de bedste og vigtigste sene insekt-blomster, men er naturligvis ikke udtømmende. Men alle nævnte planter kan købes uden problemer i de fleste havecentre og planteskoler, mange af dem også i de fleste supermarkeder.

Har du læst?

Livet i haven – erfaringer gennem 30 år

I England har en zoolog gennem 30 år studeret dyrelivet i sin egen have. Zoologen hedder Jennifer Owen, og hun har i perioden 1972-2001 hvert år fra april til oktober indsamlet og artsbestemt en masse insekter og dyr på sin bopæl. I alt fandt hun 2673 arter, hvilket...

Topforskere: Her er fakta i debatten om bier

DEBAT: Bier er en vigtig del af danske økosystemer, men de vilde bier er i kraftig tilbagegang. En række topforskere giver her svar på de vigtigste spørgsmål om bier i Danmark. Læs mere her...

Rødpelset jordbi – redegang

Rødpelset jordbi er en af de mest almindelige jordbier i Danmark. I denne lille film kan du se hvordan den graver sin redegang i jorden og laver en lille jordvold omkring hullet.

Folder: Jordboende bier

De fleste humlebier og en stor del af de andre vilde bier bor og yngler i huller i jorden. Vi har lavet en folder, som fortæller om de jordboendes biers liv i jorden, og hvordan man kan forbedre forholdene for de jordboende bier. Du kan henter den her ...

Eventkalender

I vores eventkalender kan du se hvilke events vi deltager i eller selv…

Medlemmer

Bliv medlem og vær en vær med til at gøre en forskel for vilde bier…