Man kan på en meget nem måde konstruere redesteder til vilde bier, især til de hulrugende arter, som naturligt placerer deres yngel i hule stængler og billegange i mørt træ. Det er vigtigt at man følger nogle grundregler, så man efterligner de naturlige forhold bedst muligt: Undgå skygge, undgå fugt og undgå for store enheder af reder. Bierne foretrækker altid en varm og tør lokation. Store samlinger af rør eller huller er ikke naturlige idet det vil give et højt parasittryk.
Det er også vigtigt at forstå, at redestedet ikke er noget “insekthotel”, men at biynglen som regel overvintrer i reden. (Vi kalder dem for “Rækkehuse til vilde bier”). Det er derfor vigtigt, at vælge de rigtige materialer og gøre noget ud af finish, så bierne får de bedste forhold.
Brug vejledning her, der skridt for skridt viser hvordan man bygger rækkehuse til vilde bier.
Se vejledningen her: Rækkehuse til vilde bier